Soropti...hva-for-noget?
De danske soroptimistklubber er en del af en verdensomspændende organisation af kvinder i erhverv, der mødes lokalt, men gennem projekter arbejder lokalt, nationalt og globalt for at fremme menneskerettigheder og kvinders status. Den hedder Soroptimist International (SI).
Vi er neutrale i partipolitiske og religiøse spørgsmål.
SI har som NGO kategori 1-status i FN med anerkendt General Category. Det er den højeste kategori, en NGO kan have, og den giver konsultativ status og automatisk invitation til internationale konferencer og møder i FN-kommissioner. Vi har repræsentanter på FN’s kontorer i New York, Geneve, Paris og Rom.
Her kan du læse mere
Lær os at kende
Har du lyst til at møde os, så ring til Lina på 45859485 eller skriv til os si.kbh.athene@gmail.com. Når du har været til nogle møder, har du indtryk af, om klublivet er noget for dig og omvendt.
6 gode grunde til at være medlem
- Du bliver en del af NGO, der hjælper kvinder globalt, nationalt og lokalt
- Du lærer kvinder med forskellige baggrunde at kende
- Du har fokus på kvinders stilling og problemer
- Du bliver del af internationalt netværk med venner over hele verden
- Du kan deltage i møder, workshops og konferencer overalt i verden
- Du bliver medlem af verdens største netværk for kvinder i erhverv